|
|
Manuskriptvejledning for Tandlægernes Nye Tidsskrift Poul Erik Petersen Faglig-videnskabelig konsulent for TNT
Hvordan skriver man en forskningsrapport eller en videnskabelig artikel til TNT? Det spørgsmål besvares i denne artikel. Det gennemgås, hvordan man opbygger artiklen, så den lever op til gæl-dende international standard for odontologiske og medicinske tidsskrifter. Der gives vejledning om udformningen af de enkelte manuskriptafsnit, litteraturhenvisninger, samt udformning af tabeller og figurer. Både dansk og engelsk-sprogede artikler modtages af redaktionen, og artik-lerne indekseres i Index to Dental Literature.
I det følgende bringes en oversigt over regler for udarbejdelse af videnskabelige manuskripter til Tandlægernes Nye Tidsskrift. Vejledningen tager primært sigte på originalarbejder, oversigtsartik-ler samt kasuistiske meddelelser. Denne oversigt tager udgangspunkt i Vancouver-systemet, d.v.s. de internationale anbefalinger vedr. udformning af manuskripter til biomedicinske tidsskrifter. Dette regelsæt er nærmere beskrevet af International Committee of Medical Journal Editors (se www.icmje.org). Ved udformning af manuskripter af samfundsvidenskabelig karakter kan det i vis-se tilfælde være vanskeligt at opfylde vejledningens krav, specielt forsåvidt angår opdelingen af artiklen i tekstafsnit. Redaktionen vil her tage specielle hensyn. Redaktionen påser iøvrigt, at de nævnte regler følges og foretager nødvendige rettelser. Hvis en mere vidtgående omredigering af manuskriptet viser sig at være nødvendig, tilbagesendes det til forfatteren/forfatterne med redaktionens bemærkninger. UDFORMING AF MANUSKRIPT Manuskriptet skal være udformet som tekst i Microsoft Word eller Word Perfect med dobbelt linie-afstand på den ene side af papirformatet A4. Der benyttes mindst 2,5 cm margin. Siderne nummere-res fortløbende i øverste hjørne. Et manuskript omfatter generelt: 1. Titelark 2. Tekst med "orientering" 3. Egentlig tekst 4. Evt. taksigelser 5. Litteraturhenvisninger 6. Tabeller 7. Figurtekster 8. Figurer.
Hvert nyt manuskriptafsnit begynder på et separat ark.
1. TITELARK Titelarket skal indeholde oplysning om: a) artiklens titel, angivet koncist og informativ midt på siden b) artiklens forfatter/-e: fornavn og efternavn; for ikke-tandlæger anføres uddannelsesbetegnelse c) navnet på den institution/afdeling som arbejdet udgår fra (angives nederst på siden) d) navn og adresse på den forfatter, der er ansvarlig for korrespondancen vedr. manuskriptet, herunder korrekturlæsning (angives øverst på siden).
2. TEKST MED "ORIENTERING" Dette afsnit kan udgøre en 10-20 linier lang appetitvækkende indføring i artiklens emne, alt efter artiklens størrelse. Nye og vigtige sider af arbejdet og konklusioner resumeres i generel form.
3. TEKSTEN Inddeling af teksten bør følge det traditionelle (IMRAD) mønster: Introduktion, Materiale (evt. Un-dersøgelsespopulation) og metoder, Resultater, Diskussion, konklusion og resumé. Evt. kan tilføjes et engelsk resumé.
Introduktionsafsnittet skal angive skal angive artiklens baggrund og formål. Rationalet bag arbejdet opsummeres. Kun meget relevante referencer angives, og forsøg ikke at give en udtømmende over-sigt over emnet (f.eks. i form af en udtømmende litteraturgennemgang).
I afsnittet Materiale og metoder skal udvalg af undersøgelsesenheder (patienter, raske personer, børn, forældre, tænder o.s.v.) angives præcist. Betegnelsen Undersøgelsespopulation foretrækkes, når arbejdet omhandler mennesker. Antallet af observationer (respons) anføres. Karakterisér meto-der, apparatur samt procedurer, så andre undersøgere evt. kan reproducere resultaterne. Angiv hen-visning til kendte og vedtagne metoder, herunder statistiske metoder. Beskriv derimod nye eller på væsentlige punkter modificerede metoder. Specielle medicinske termer bør være i overensstemmelse med referencepublikationerne som er anført i Nordic Biomedical Manuscripts. Lægemidler skal omtales under officielt fællesnavn, d.v.s. NFN-navn. Der anvendes klassiske medicinsk-statistiske symboler, som f.eks.:
Statistiske udtryk Correlation coefficient, korrelationskoefficient r degrees of freedom, frihedsgrader df mean, middelværdi, gennemsnit x not significant, non-signifikant NS antal observationer n probability, sansynlighed p standarddeviation SD standard error of the mean SEM "Student"'s t-test t-test varians-ratio F
Ved omtale af eksperimenter på menneskelige forsøgspersoner/patienter skal det angives om fulgte procedurer har været i overensstemmelse med Helsinki Deklaration II fra 1975, og om undersøgel-sen er godkendt af videnskabsetisk komité. I Resultat-afsnittet skal resultaterne præsenteres i logisk rækkefølge inden for tekst, tabeller og figu-rer. Understreg eller opsumér vigtige observationer, og alle data fra tabeller og/eller figurer skal ikke gentages. Dokumentationen bør begrænses og dobbeltdokumentationen (f.eks. både i tekst og tabel) undgås. I Diskussions-afsnittet omtales f.eks. materialets repræsentativitet samt de anvendte metoders mu-ligheder og begrænsninger. Nye og vigtige sider af undersøgelsen fremhæves. I dette afsnit genta-ges ikke detaljerede data, der allerede er nævnt i resultatafsnittet, ligesom der ikke bør nævnes data, som ikke er præsenteret under resultater. I diskussionen sættes observationerne i relation til andre betydningsfulde undersøgelser, og fundenes betydning og begrænsning omtales. Konklusioner knyt-tes til formålet med undersøgelsen, og konklusioner, der ikke fuldt ud kan støttes af undersøgelsens data, må undgås. Afsnittet kan afsluttes med et dansk Resumé, ligesom Engelsk resumé er tilladt. Fodmoter må så vidt muligt undgås og i stedet indarbejdes i teksten. Litteraturhenvisninger angives i overensstemmelse med Vancouver-systemet (se senere).
4. TAKSIGELSER Her udtrykkes kun forfatterens taknemmelighed over for personer, der på afgørende vis har støttet undersøgelsen. Tillige gives oplysning om evt. økonomisk støtte til arbejdet.
5. LITTERATURHENVISNINGER Henvisningerne nummereres konsekutivt i den orden de optræder første gang i teksten. Identificer henvisninger i tekst, tabeller, og figurtekster med arabertal (i parentes). Henvisninger, der kun cite-res i tabeller eller figurtekster skal nummereres i overensstemmelse med den pågældende tabels eller figurs første optræden i teksten. Litteraturhenvisninger i teksten angives som hovedregel ved referencetallet i parentes og ikke ved brug af forfatternavne. Hvis forfatternes navne i særlige til-fælde ønskes angivet skrives Petersen & Henmar (1) ved to forfattere, og Petersen et al. (2) ved flere; "og" mellem to forfatternavne betyder, at det drejer sig om to separate arbejder. Årstal angi-ves kun, når man udtrykkeligt ønsker at fremhæve et kronologisk forhold. henvisninger til "person-lige meddelelser" må søges undgået
Referencer udformes som angivet af US National Library of Medicine og som benyttet af Index Medicus. Tidsskrifters navne skal forkortes i overensstemmelse med det system, som anvendes i Index Medicus. Vejledning herom kan fås i den "List of Journals Indexed" som publiceres årligt i Januarnummeret af Index Medicus. Litteraturreferencer ordnes på et særskilt ark. Hver reference skrives på ny linie med angivelse af nummer. Ved standardtidsskrift angives: 1) alle forfattere indtil seks anføres; er der tale om syv eller flere anføres kun de tre første og der tilføjes "et al.", 2) tidsskrift angives, 3) publikationsår, 4) årgang (volume) samt 5) første og sidste side. Ved bøger angives 1) forfattere, 2) bogens titel, 3) trykkested, 4) forlag samt 5) trykkeår. Eksempler på korrekt udformning af referencer er angivet nedenfor.
Tidsskrift: 1. Petersen PE, Torres AM. Preventive oral health care and health promotion provided for children and adolescents by the Municipal Dental Health Service in Denmark. Int J Pediatr Dent 1999; 9: 81-91.
Bøger/monografier: Individuelle forfattere: 2. Chen M, Andersen RM, Barmes DE, Leclercq M-H, Lyttle CS. Comparing oral health care sys-tems. Geneva: World Health Organization; 1997. Disputats: 3. Petersen PE. Tandplejeadfærd, tandstatus og odontologisk behandlingsbehov blandt arbejdere og funktionærer på en stor dansk industrivirksomhed. En socialodontologisk bedriftsundersø-gelse. (Disp). Odense: Odense Universitetsforlag; 1981. Publikation for offentlig myndighed: 4. Sundhedsstyrelsen. Tandplejeprognose. - Udbud og efterspørgsel for tandplejepersonale i Dan-mark 2000-2020. København: Sundhedsstyrelsen; 2001.
6. TABELLER Hver tabel skrives på sit særlige ark og nummereres ved arabertal. Tabellerne nummereres fortlø-bende og forsyn hver enkelt med en kort titel over teksten. Lodrette streger i tabellen er ikke tilladt. Udstyr hver kolonne med en kort overskrift. Karakteriser statistiske mål, f.eks. for variation (SD = Standard Deviation, SEM = Standard Error of Mean). I teksten henvises fortløbende til hver enkelt tabel.
Engelsk tekst i tabel er tilladt, især hvis artiklen rummer et engelsk resumé. Valg af sprog bør være konsekvent.
7.-8. FIGURTEKST/FIGUR Alt illustrationsmateriale, der ikke er tabeller betegnes figurer. Figurer bør indeholde mindst mulig tekst. Engelsk tekst er tilladt. Figurer indsendes professionelt tegnede/fotograferede. På bagsiden af hver figur skrives dens nummer med arabertal samt forfatter-navn. I teksten citeres figurer fortløbende. Figurtekster ordnes på et særskilt ark.
INDSENDELSE AF MANUSKRIPT Manuskriptsiderne samles med en clips. Manus indsendes i to kopier sammen med en følgeskrivel-se, der bør give oplysning om forfatter og institution. Indsendelse sker til redaktionens hovedadres-se: Tandlægernes Nye Tidsskrift, Emdrupvej 28A, 2100 København Ø.
Yderligere råd og vejledning kan fås hos TNT's faglig-videnskabelige konsulent: Professor, dr.odont. et cand. scient soc. Poul Erik Petersen Københavns Universitet Tandlægeskolen Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Nørre Alle 20 2200 København N
Til toppen
|
|
|